Vi har ingen planer om hvalpekuld i 2026 og 2027, da vi ikke lige nu har en egnet avlstæve. Vores tæve Daisy har leveret 2 skønne kuld til os i 2020 og 2022 men er nu steriliseret og anvendes udelukkende som jagthund i jagtsæsonen
Beechbrook Daisy Duck har fået 2 skønne hvalpekuld i 2020 og 2022 sammen med INT FTCH EV23 DKFTCH RM23 DKBRCH SEJCH DKWTCH 2UHM19 3RM22 Squareclose West (Bosse). Fotos af første hvalpekuld “Engelske byer” ses nederst på siden men først kommer fotos af andet hvalpekuld “Engelske desserter”. Vi har selv beholdt Abbey fra det første kuld og Figgy fra det andet kuld, og de er yderst trænbare med et højt drive qua de super gode jagtlinjer – se under deres faner for at læse yderligere om dem.
Daisy og Bosses andet hvalpekuld "Engelske desserter"
Daisy fik 6 hvalpe i 2022, og de er opkaldt efter de mest traditionelle engelske desserter, da hundene er efter engelske jagtlinjer:
- Nakkedragets Gundogs Sticky Toffee Pudding
- Nakkedragets Gundogs Gooseberry Fool
- Nakkedragets Gundogs Banoffee Pie
- Nakkedragets Gundogs Victoria Sponge Cake
- Nakkedragets Gundogs Lemon Drizzle Cake
- Nakkedragets Gundogs Custard Cream Cupcake
Vi har selv valgt en lækker engelsk dessert fra hvalpekuldet: Nakkedragets Gundogs Banoffee Pie. Hendes kaldenavn er Figgy, som betyder figen oversat fra engelsk, og der findes faktisk en engelsk dessert, som hedder figgy pudding, så det var et oplagt navn. Figgy er nu 3 år og er en meget seriøs og fokuseret hund, der har kvalificeret sig til vinderklasse i både DRK og RJK.
Daisy og Bosses første hvalpekuld: "Engelske byer"
Daisys første hvalpekuld blev født i 2020 og blev navngivet ud fra, at vi gerne ville have navnet West til at indgå i hvalpenes navne, da det er Bosses “rigtige” navn på hans stamtavle. Samtidig ville vi gerne have nogle engelske navne, da hvalpene er af engelske jagtlinjer. Valget faldt på de engelske byer, der starter med West, og derfor hedder de 8 hvalpe følgende:
- Nakkedragets Gundogs West Bridgford
- Nakkedragets Gundogs West Yorkshire
- Nakkedragets Gundogs West Sussex
- Nakkedragets Gundogs West Woods
- Nakkedragets Gundogs West Mersea
- Nakkedragets Gundogs West Linton
- Nakkedragets Gundogs West Ham
- Nakkedragets Gundogs West Bromwich
Kommende hvalpeejere
Lige nu har vi ikke en egnet avlstæve på Nakkedraget, men når det sker, og vi får hvalpe igen, vil kommende hvalpeejere kunne forvente følgende af os:
- Stueopdræt så hvalpene er vænnet til hverdagens lyde såsom støvsugning, madlavning, TV´et, andre hunde etc. De vil være tæt på familien på Nakkedraget og vil være i hænder flere gange dagligt
- Hvalpene vil gennemgå Biosensor-program i alderen 3-16 dage, da det kan være med til at give dem en bedre stressrespons og gøre dem mere modstandsdygtige overfor sygdomme samt gøre dem mere aktive og undersøgende
- Der påbegyndes socialisering og miljøtræning i 3-8 ugers-alderen efter anbefalede retningslinjer, og der medgives socialiserings-og miljøtræningsskema, som gælder helt op til 1-års alderen
- Hvalpetest udført af professionel hvalpetester – her testes bl.a. om hvalpen stresser, når den er alene; tilgængelighed/kontakt testes; drift og drive testes; nysgerrighed og lydfølsomhed testes. Testen giver et lille indblik i hvalpens stærke og svage sider og er sammen med vores observationer af hvalpene med til at sikre et korrekt match til hvalpeejerne – udføres lige efter 6-ugers alderen ved hundeinstruktør Ole Sandvang Høj, som har minimum 25 års erfaring med jagthunde
- KST(dybdegående hundemassage) udført på hvalpen inden hjemkomst til blivende hjem for at få løsnet op for eventuelle spændinger opstået ved fødsel, leg og aktivitet under opdrættet
- Under opdrættet følges Canicolds anbefalinger ift. ormekure dvs. hvalpene får ormekur, når de er 2, 4, 6 og 8 uger
- DKK-stambog og chipning af hvalpen samt sundhedstest og 8-ugers vaccination
- DKK-købskontrakt
- Hjælp og vejledning til hundens velvære
- Hvalpepakke
- Hvalpetræf
Hundene vil være avlet efter Dansk Retriever Klubs og DKK´s avlsanbefalinger.
Valg af hvalp er et samarbejde mellem mig som opdrætter og hvalpekøbere. Den viden jeg har om kommende hvalpekøbere og deres ønsker til en hund og det jeg har observeret under opdrættet vil blive sammenholdt med resultatet af hvalpetesten, og ud fra disse ting vil jeg forsøge at skabe det bedste match til en hvalp i kuldet. Det betyder, at valget af hvalp foretages af os, og det har vi haft stor succes med ved vores hvalpekuld. Alle hvalpeejerne har været ovenud tilfredse med den måde at gøre det på, da vi jo kender hvalpene bedst, og er meget interesseret i at lave et korrekt match for at give de optimale betingelser for et godt hundeliv for hvalpene i de blivende hjem.