Smal fair-way i skov og heel work på bakker

18/3-2020: Hvad er bedst at lave for at få tankerne væk fra alt det corona? Ja nemlig: hundetræning med Daisy i det milde forårsvejr??
Idag var fokus smal “fairway” og heel-work op og ned ad bakker??
Vi trænede go back i skovbund henover forhindringer såsom væltede træstammer/grenbunker/brombærkrat samt op og ned ad bakker. Det var hårdt, da der skal springes en del henover forhindringer, og jeg accepterer ikke buer udenom dem, da linjen skulle være meget lige med en meget smal “fairway”-ved mindste antydning af en vigen udenom, så blev Daisy verbalt stoppet og kaldt tilbage og så tættere på og forfra?Idag kunne hun høre efter det verbale stop, heldigvis?og hendes stopfløjt virkede sørme også idag?Når en hund stoppes verbalt nogle gange, kan det betyde en lavere fart efter afsending, og derfor må hunden understøttes på vej ud til dummy uanset hvad den møder på sin vej af forhindringer-dvs. når Daisy tøvede lidt ved en forhindring, sagde jeg roligt “go back”, og så løb hun over/sprang over og løb videre i lige linje. Jeg har jo tidligere lært af opdrætter, at man skal være “lærer” og ikke politibetjent, når man skal understøtte hunden i sit arbejde og ja-det virker-ikke noget råberi men roligt toneleje, så hunden stoler/tror på en?
Vi trænede også go back op og ned ad bakker, og det gik fint-kun en gang fjumrede hun ved foden af en bakke, og så “wow-wow-stop” og så hjemkald og så tættere på og go back og et go back ved det sted hvor hun “fjumrede”, og så blev der løbet op af bakken?
Heel-work blev også trænet op og ned af bakker, hvor der var kvas og andre små forhindringer-heel-worket fungerer jo fint på lige strækninger men skal også trænes gennem forhindringer, og hunden må jo ikke hoppe frem foran en, når man forcerer forhindringer. Hunden skal være “heel” på venstre side uanset hvad der sker?og det var hun-det var jeg glad for, men det skal man også ind imellem have fokus på. Basis ting skal også trænes engang imellem-det er kun godt med “back to basic” i ens træning?
Al gentagende træning giver øget kontrol af hunden, og ja-basale elementer kan være kedelige at træne, men det er nødvendigt, hvis man vil have alle detaljer på plads??
En skøn træning tæt på havet i dejligt vejr og som sædvanlig hoppede Daisy i mosen på vej hjem-en god afslutning på den hårde træning???❣️

Billedet indeholder sandsynligvis: hund, træ, friluftsliv og natur